Retningslinjer for hvad der stilles spørgsmål i til den skriftlige del af jagtprøven

Retningslinjer for hvad der stilles spørgsmål i til den skriftlige del af jagtprøven

Du kan se eksempler på de forskellige typer af spørgsmål her

Emner der stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve:

1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi

Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten udvokset i pragtdragt, med tydelige kendetegn for arten. For de arter, der er anført i fed, skal jagttegnsaspiranten ligeledes have kendskab til de mest grundlæggende fakta og forhold vedrørende artens biologi, herunder yngleforhold, bestandsomsætning, udbredelse i Danmark og krav til levesteder.

Gnavere og støttetandede:
Hare , vildkanin , egern, bæver, sumpbæver, bisamrotte

Hovdyr:
Kronvildt , dåvildt , sikavildt, råvildt , mufflon, vildsvin

Rovdyr:
Ræv , grævling, mårhund , vaskebjørn, skovmår, husmår , ilder, mink , lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Årefodede:
Skarv

Storkefugle:
Fiskehejre

Svaner:
Sort svane

Gæs:
Grågås , blisgås, kortnæbbet gås , sædgås, knortegås , canadagås, bramgås, nilgås

Gravænder:
Gravand

Svømmeænder:
Gråand , knarand, atlingand, krikand , spidsand , pibeand , skeand

Dykænder:
Rødhovedet and, taffeland, troldand , hvinand , bjergand, havlit, ederfugl , sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand,

Skalleslugere:
Stor skallesluger, toppet skallesluger , lille skallesluger

Mågefugle:
Hættemåge, stormmåge, sølvmåge , sildemåge, svartbag

Vandhøns:
Grønbenet rørhøne, blishøne

Vadefugle:
Strandskade, vibe, hjejle , strandhjejle, stor regnspove , lille regnspove, lille kobbersneppe, stor kobbersneppe, rødben, sortklire, hvidklire, islandsk ryle, brushane, dobbeltbekkasin , enkeltbekkasin, skovsneppe
Fasanfugle:
Agerhøne , fasan

Spurvefugle (kragefugle):
Krage ( gråkrage / sortkrage ), ravn, råge , allike, husskade , skovskade

Duer:
Tyrkerdue, huldue, ringdue

Rovfugle:
Musvåge , spurvehøg , duehøg, tårnfalk , vandrefalk, rørhøg, fiskeørn

2. Vildtforvaltning

Aspiranterne skal have kendskab til principperne for god vildtforvaltning, herunder både terrænpleje og bestandspleje og skal have en bred forståelse for, hvilke forvaltningstiltag der gavner hvilke artstyper på forskellige tider af året. Aspiranterne skal således have kendskab til arealers bæreevne, kompensationsprincippet, betydningen af prædatorer og forskellige afskydningsstrategier i forvaltningsmæssig henseende.

3. Jagtvåben og ammunition

Aspiranterne skal kunne reglerne om skydevåben og ammunition, herunder reglerne for erhvervelse, besiddelse, opbevaring, transport og anvendelse af forskellige typer af skydevåben og ammunition. Det gælder reglerne i bekendtgørelse om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. kapitel 1 og 2, lov om våben og eksplosivstoffer §§ 2a og 2b, §§ 4-6 d, bekendtgørelse om våben og ammunition mv. §§ 2-4, § 8, § 17-18, § 21-22, § 38 og § 41, og cirkulære om våben og ammunition m.v. § 16.

Aspiranterne skal vide, hvordan forskellige typer ammunition indvirker på vildtet, når det bliver ramt.

Aspiranterne skal vide hvad en patron, der ikke passer til det konkrete våben kan betyde; fastklemt projektil, patron sidder fast i haglløbet, fastklemt for stor patron i kammeret på en riffel og patronlængde i salonrifler.

Sikkerhed:
Aspiranterne skal vide, hvad kuglefang er, og hvordan man bedømmer kvaliteten af kuglefanget; bakket terræn, tæt skovbevoksning, frossen jord.
Aspiranterne skal have kendskab til ricochetter, og skal vide hvad risikoen ved skydning mod hårde overflader er, hvad er et sikkert underlag, skydning på vandet, hvordan kan man let finde 40 graders sikkerhedsvinklen (”bøjet arm”).
Aspiranterne skal kende sikkerhedsafstande; hvordan findes sikkerhedsafstanden for en haglpatron, hvorfor den store forskel i sikkerhedsafstand på salonrifler og rifler, hvordan kan man nedsætte sikkerhedsafstanden ved jagt/regulering ved brug af mindre kaliber/anden våbentype.

4. Anden jagtlovgivning

Jagttider
Aspiranterne skal vide hvilke dyr, der er fastsat jagttid på (jagttidsbekendtgørelsens kapitel 1 og bilag 1) samt jagttidsbekendtgørelsens andre bestemmelser (kapitel 3).

Udsætning af vildt
Aspiranterne skal kende reglerne om udsætning af vildt, herunder reglerne om biotopplaner (bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber kapitel 6). Der vil ikke blive stillet spørgsmål til de konkrete biotopplantiltag.

Artsfredning
Aspiranterne skal kende artsfredningsbekendtgørelsens regler der vedrører vildt, herunder reglerne for handel m.v. med nedlagt vildt (fugle og pattedyr) (kapitel 1 og 2). Aspiranterne skal kende forbuddet mod indsamling og opbevaring af æg (æggebekendtgørelsens §§ 1 og 2).

Vildtskader
Aspiranterne skal kende reglerne om regulering af vildt (lovens §§ 37 og 38 samt vildtskadebekendtgørelsen), herunder særligt de overordnede regler om forudgående tilladelser, betingelserne for at kunne regulere vildt, herunder brugen af vildtafværgemidler, reglerne omkring fælder, brugen af fælder og indretningen af fælder. Der vil ikke blive stillet spørgsmål til de konkrete arter, tidspunkter og situationer, hvor der kan opnås tilladelse til regulering.

Jagttegn
Aspiranterne skal kende reglerne om udstedelse af jagttegn, om betingelserne for at få jagttegn, om reglerne for tilbagekaldelse af jagttegn, om reglerne for indberetning af vildtudbytte og om obligatorisk jagtansvarsforsikring (lovens kapitel 7 og jagttegnsbekendtgørelsens §§ 24 og 25).

5. Grundlæggende sammenhæng mellem jagt og vildtforvaltning

Aspiranterne skal have kendskab til jagt- og vildtforvaltningslovens formål (kapitel 1), principperne for fastsættelse af jagttider (§§ 3-5), de generelle bestemmelser vedrørende vildtforvaltning (§§ 6-12), og principperne for udpegning af vildtreservater (§§ 33-34). De mest almindelige invasive vildtarter (de jagtbare) skal kunne artsbestemmes og defineres som invasive, og de mest almindelige principper for håndtering af invasive arter skal kendes, herunder formålet med håndteringen/bekæmpelsen. Baggrunden for og de helt overordnede regler og principper for Natura 2000 områder skal kendes. Det samme gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3. Der skal være et overordnet kendskab til indholdet af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og deres indflydelse på den danske lovgivning på området.

6. Håndtering af nedlagt vildt

Aspiranten skal kende til affangning, opbrækning og forlægning af de mest almindelige vildttyper. Der skal være kendskab til eksistensen og det overordnede indhold af fødevareministeriets regler om hygiejne og salg af vildt (Vejledning om fødevarehygiejne kapitel 49 (vejl. nr. 9025 af 17/1 2013)).

7. Jagtetik og –etikette

Aspiranterne skal kende de jagtetiske regler, de etiske regler for kronvildtjagt, og i de mest almindelige ”etiketter” for respektfuld behandling af vildtet under en jagt.

8. Jagtteknik og –ledelse

Hvem har ansvaret
Aspiranterne skal vide, hvad der er jagtlederens ansvar, og hvad der er jægerens eget ansvar.

Jagtformer og jagthunde
Aspiranterne skal have kendskab til de mest almindelige former for jagt, herunder om og i givet fald hvilke typer af hunde, der optimalt/typisk anvendes ved den form for jagt.
Jagt- og vildtforvaltningslovens regler (§ 24) om anvendelse af egnet apporterende hund skal være kendt.

Jagtens udøvelse
Aspiranten skal kunne jagt- og vildtforvaltningslovens (kapitel 4) herunder bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (kapitel 1-5) regler om forsvarlig udøvelse af jagt, om anvendelse af kunstigt skjul, motorbåde, motorkøretøjer, kunstigt lys m.v., samt jagt ved foderpladser.

Små arealer
Jagt- og vildtforvaltningslovens regler om jagt fra små arealer (§ 18) skal være kendt.

Jagtret
Jagt- og vildtforvaltningslovens regler om jagtret (kapitel 3) skal være kendt.

Eftersøgning
Aspiranterne skal kunne reglerne omkring brugen af schweisshunde, herunder i særdeleshed hvilke forpligtelser, der ligger i bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt for den enkelte jæger og for jagtlederen (bekendtgørelsens kapitel 1). Aspiranterne skal kende til praksis i forbindelse med en eftersøgning og vide, hvad jægeren skal gøre og ikke skal gøre i forbindelse med f.eks. afmærkning af skudstedet, forfølgning af påskudt vildt m.v. Dette gælder både for klovbærende vildt og andet vildt.

9. Skudafgivelse med haglgevær (hvordan lærer man at ramme)

Aspiranterne skal kende det teoretiske grundlag for en korrekt skydeteknik med henblik på at lære at ramme med haglgevær (skæftetilpasning, korrekt jagtrealistisk klarstilling, korrekt skuldring af haglgevær, øjendominans og skudafstand). Aspiranterne skal kende de relevante forskelle på lerdueskydning og jagt, og skal kunne redegøre for en korrekt og sikker våbenbetjening. Aspiranterne skal kende til fugles og pattedyrs vitale dele og deres placering.